Boligerne på brahesbakke
Brahesbakke består af 12 punkthuse med i alt 72 lejeboliger i den nye spirende bydel Bygholm Bakker. Med en lejlighed i Brahesbakke bliver du en del af det nye samt attraktive boligområde, hvor naturen er det centrale omdrejningspunkt.
Lejlighedernes størrelser spænder fra 68 m2 – 101 m2, fordelt på 2, 3, og 4-værelses lejligheder.
Ved ejendommen er der gratis parkeringspladser til beboerne. Til boligerne hører 1 depot/skur ved parkeringsarealet.
Materialer
- Flotte lamelparket gulve i eg
- Udsigt til marker, eng og Bygholm sø
- Store altaner med glasværn og maghoni-trægulv
- Gulvvarme med trådløs styring i alle rum
- Hvidt designa-køkken med corian bordplade samt underlimet vask
- Siemens hårde hvidevarer, integreret
- Lyse badeværelser med væghængte toiletter samt brusenicher med unidrain
- Gode planløsninger og lyse rum med store vinduer
Boligerne opvarmes med fjernvarme og der er forberedt tilslutningsmulighed til Stofa og fiberforbindelse.
BÆREDYGTIGE BOLIGER
Brahesbakke er i gang med en DGNB-certificering. DGNB er en bæredygtig certificering af bygninger, som vægter miljø, økonomi og sociale forhold lige meget. Grundtanken i DGNB er, at et byggeri eller byområde kun er levedygtigt på lang sigt, hvis disse tre parametre er bæredygtige hver især.
Der måles således på parametre som livscyklus af byggematerialer, transport, forbrug af energi og vand under og efter byggeriet, holdbarhed, tilgængelighed og indeklima. Yderligere kan nævnes forhold som byggeomkostninger og drift og omkostninger til vedligeholdelse samt visuel komfort, arkitektur og adgangsforhold.
Alt dette betyder i praksis, at DGNB bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed, som både kommer de fremtidige beboere, men også det omkringliggende samfund til gode.
DGNB administreres i Danmark af Green Building Council (DK-GBC), som er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen. Kriterierne for DGNB stammer fra den tyske organisation DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) og er tilpasset til danske forhold.